Vi tog på nogle forskellige ture og en af dem var særlig spændende. Min mor, far og jeg skulle ud og bo hos en minoritetsgruppe.
Vi kørte lagt og længe, men det var det hele værd. Vi kørte op og ned gennem bjergene og endte i den smukkeste natur. Alt var frodig og grønt. Det var noget helt andet end inde i byen, Hanoi, hvor der var der bilos, skrald, skidt og møg, mennesker, biler og knallerter overalt.
Ude på de små veje gik vandbøfler, hængebug svin og geder rundt og passede sig selv. Det var fantastisk at se, det var så meget anderledes end herhjemme. I starten var jeg ikke helt tryg ved de store vandbøfler, men de gjorde ingenting og jeg endte med at blive gode venner med den ene.
Vi ankom så til den families hjem, hvor vi skulle bo de næste par dage. Det var en meget sød familie, de tog godt imod os og var meget interesserede i, hvor vi kom fra og hvordan vi levede. Vi havde en guide/tolk med os som vi kommunikerede igennem på engelsk.
Det var fascinerende at se hvordan deres hjem var bygget op. Det var bygget et par meter over jorden, gulvene var lavet af tynde bambus der var blevet sat sammen. Så når man gik hen over det kunne man mærke at det gav sig. Så de første par gange gik man lidt stille og utrygt.
Deres køkken bestod af et stort bål i midten af rummet, hvor de lavede maden over og køkkenfaciliteterne hang rundt omkring på træstolperne. De havde ikke mange ting at gøre godt med, men de præsterede dog alligevel at servere noget lækkert mad til os.
Det var en fed tur, det var virkelig en oplevelse jeg vil huske. At prøve at være en del af denne minoritetsgruppe og leve på deres vilkår er noget der sætter tankerne igang
Ingen kommentarer:
Send en kommentar