mandag den 15. september 2008

torsdag den 11. september 2008

Mine tags.

På 46h fik vi til opgave at tagge vores klassekammerater. Dvs. vi skulle i små grupper sætte tre ord på hinanden, som beskrev den enkelte udfra vores førstehåndsindtryk.

Mine tags:

  • Tough
  • Intelligent
  • Kreativ tænkende

Disse ord skulle vi så prøve at få med ind i vores profilbillede. Jeg har derfor valgt at stå med en bunke af bøger som skal illustrer ordet intelligent. Baggrunden som forestiller en graffitimur symboliserer både tough og kreativ tænkende. Man forbinder jo gerne graffitimaling med undergrundsmiljøet, hvilket også er et lidt hårdt miljø. Men samtidig er graffiti også utrolig kreativt.

onsdag den 10. september 2008

Introdag på 46h.

Vi skulle i samarbejde med 3. semestre lave et lille dejprojekt. Vi blev delt op i tilfældige grupper på ca. 4 i hver. Hver gruppe skulle lave den stor dejklump, og hvis den var klisterfri var det ekstra bonus.

Vi skulle nemlig hver især forme vores eget personlige dej-ansigt, derefter have det over hovedet og have taget dej-portræt.

Det var en rigtig sjov og hyggelig dag. Vi kom hinanden nær imens vi udfoldede os kreativt i det spændende og anderledes dejprojekt.
Her http://www.flickr.com/groups/46h/pool/ kan du/I se flere billeder fra vores introdag.

Tv-skolen

Torsdag den 4. september skulle vi på tv-skolen i Avedøre. Mødetiden hed fra kl. 9-20. Det var en dag fuld af udfordringer og nye indtryk. Vi blev delt op i tre grupper, og skulle så på skift ind og lave nogle opgaver hos de tre forskellige "lærere".

Min gruppes første opgave var at finde sit personlige sprog i sine billeder. Vi blev sendt ud mellem kulisserne for at tage 10 tilfældige billeder, plus et selvportræt. Derefter kiggede vi alle samlet på vores billeder og fandt en sammenhæg mellem hver persons billeder.

Mit personlige sprog var, at jeg tog nærbilleder og fokuset i billedet var som regel i venstre side. Selv på mit selvportræt trådte en guitar i venstre side mere i fokus end jeg selv, som stod i højre side. Vores "underviser" mente at der måske var en dybere mening med dette. Hun spurgte om jeg godt kunne tænke mig at kunne spille på guitar. Og ganske rigtigt, det har jeg altid godt kunne tænke mig, men kan desværre ikke.

Så kom vi til en ny "lærer" og fik vores anden opgave. Her skulle vi to og to filme hinanden imens vi fortalte om vores nøgler. Nøgler er nemlig et rekvisit som man altid har på sig og bruger dagligt. Vores "lærer" analyserede disse videoer og kunne udfra dem så fortælle hvem vi var som personer.

Jeg fik at vide at jeg var en person der ikke var så organiseret, han hentydede faktisk til at jeg var et værre rodehovet. Det mente han udfra at jeg havde 10 nøgler og 4 nøgleringe samt at den ene nøgle vidste jeg ikke helt hvad passede til og jeg havde også en gammel nøgle fra mit gamle arbejde, hvor jeg ikke arbejder mere.

Den trejde opgave gik ud på at vi i små grupper skulle lave en reklamefilm for kondomer. Så vi gik igang med at brainstorme indtil vi havde den rigtige idé. Storybord skulle tegnes og en god sælgende fremlæggelse skulle også fremstilles. For som afslutning på dagen skulle grupperne hver især fremvise deres reklame til de andre.

Alle grupperne blev samlet til sidst og der fik vi en sidste opgave. Den lød på at vi skulle lave en stumfilm om et uventet møde, dette fik vi 40 min. til. Det var vældig sjovt at se hvad folk var kommet frem til på så kort tid.

Alt i alt en super spændende dag.

Manifest

En af de første dage på multimediedesigner uddannelsen, som også er kaldet 46h, fik vi til opgave at finde 5 dogmer der skulle danne et manifest, som vi skal bruge til at arbejde udfra her på uddannelsen.

Vi blev præsenteret for Bruce Maus´ “incomplete manifesto”
http://www.brucemaudesign.com/manifesto.html der gav os et indblik i hvad vi skulle beskæftige os med og som satte tankerne igang.

Mine 5 dogmer:


  • Åben og imødekommende

  • Udvikle mig i takt med tiden

  • Organisrer mig - styr og orden

  • Lær af dine og andres fejl

  • Brug dine omgivelser og udnyt dem

Disse dogmer er en reminder til mig selv om at jeg ikke skal være bange for at prøve en masse af, både sjove, mærkelige, dumme og selv urealistiske ting. Jeg skal være åben overfor ALLE ideer, intet er umuligt, før det er bevist.

Jeg skal sørge for at være der til undervisningen, suge al den viden til mig som jeg kan og afprøve alt mens jeg kan.

Jeg skal for starten af have styr på mine papirer, gemme tingene i de rigtige mapper, læse op og være forberedt.

At fejle gennem forløbet er ikke en fiasko, men blot endnu en måde at lære på.

Jeg skal ikke være bleg for at benytte mine medstuderene, venner og families viden, det lærer både de og jeg af.

tirsdag den 9. september 2008

Test.

Test din logiske sans og se om du er den første der kan gennemfører de 100 spørgsmål.

http://cosmic.dk/play/den-umulige-quiz

At arbejde kreativt med blomster.

Jeg kommer nok ikke udenom at jeg er en rigtig blomster-pige. Som helt ung fik jeg arbejde i en blomsterforretning, jeg arbejdede der i 5 år indtil butikken lukkede pga. at min chef gik på pension.

Jeg arbejdede der i weekender, helligdage og ferier. Sommetider var det lidt hårdt og træls om morgenen når man skulle tidligt op, når man ellers havde fri for skole. Men når jeg så var mødt ind, var det dejligt at være der. Jeg blev glad af at være på arbejde, jeg havde helt frie tøjler og kunne gøre stort set, hvad der passede mig. Selvfølgelig skulle jeg sørge for at der var fyldt op af buketter, dekorationer mm. Men det var også det jeg var vild med at lave.

Jeg har altid godt kunne lide at bruge mine hænder og ikke mindst at udfolde mig kreativt med alle mulige ting. Derfor var det en ekstra gode at arbejde med blomster, fordi her kunne min kreativitet rigtig komme til live. Det handlede jo om at sætte machende farver sammen, lave symmetri, kombinere blomster med pynt, lys, urtepotteskjulere, bånd mm. og ikke mindes imødekomme kundernes ønsker og smag.


Nedenfor ses en mor/barn buket, som jeg bandt til min søster og hendes søn da han blev født.




Det er guld værd at have et job man brænder for. Så vælg omhyggeligt hvad du vil arbejde med i din fremtid, det betaler sig!