onsdag den 10. september 2008

Tv-skolen

Torsdag den 4. september skulle vi på tv-skolen i Avedøre. Mødetiden hed fra kl. 9-20. Det var en dag fuld af udfordringer og nye indtryk. Vi blev delt op i tre grupper, og skulle så på skift ind og lave nogle opgaver hos de tre forskellige "lærere".

Min gruppes første opgave var at finde sit personlige sprog i sine billeder. Vi blev sendt ud mellem kulisserne for at tage 10 tilfældige billeder, plus et selvportræt. Derefter kiggede vi alle samlet på vores billeder og fandt en sammenhæg mellem hver persons billeder.

Mit personlige sprog var, at jeg tog nærbilleder og fokuset i billedet var som regel i venstre side. Selv på mit selvportræt trådte en guitar i venstre side mere i fokus end jeg selv, som stod i højre side. Vores "underviser" mente at der måske var en dybere mening med dette. Hun spurgte om jeg godt kunne tænke mig at kunne spille på guitar. Og ganske rigtigt, det har jeg altid godt kunne tænke mig, men kan desværre ikke.

Så kom vi til en ny "lærer" og fik vores anden opgave. Her skulle vi to og to filme hinanden imens vi fortalte om vores nøgler. Nøgler er nemlig et rekvisit som man altid har på sig og bruger dagligt. Vores "lærer" analyserede disse videoer og kunne udfra dem så fortælle hvem vi var som personer.

Jeg fik at vide at jeg var en person der ikke var så organiseret, han hentydede faktisk til at jeg var et værre rodehovet. Det mente han udfra at jeg havde 10 nøgler og 4 nøgleringe samt at den ene nøgle vidste jeg ikke helt hvad passede til og jeg havde også en gammel nøgle fra mit gamle arbejde, hvor jeg ikke arbejder mere.

Den trejde opgave gik ud på at vi i små grupper skulle lave en reklamefilm for kondomer. Så vi gik igang med at brainstorme indtil vi havde den rigtige idé. Storybord skulle tegnes og en god sælgende fremlæggelse skulle også fremstilles. For som afslutning på dagen skulle grupperne hver især fremvise deres reklame til de andre.

Alle grupperne blev samlet til sidst og der fik vi en sidste opgave. Den lød på at vi skulle lave en stumfilm om et uventet møde, dette fik vi 40 min. til. Det var vældig sjovt at se hvad folk var kommet frem til på så kort tid.

Alt i alt en super spændende dag.

Ingen kommentarer: